Huset No7 – reglement

Foreninger, politiske organisationer og grupper hjemmehørende i Herning Kommune, hvis arrangement eller virksomhed har et alment, kulturelt eller oplysende sigte, kan efter ansøgning få stillet lokaler vederlagsfrit til rådighed. Foreninger m.v. skal kunne dokumentere, at de er hjemmehørende i Herning Kommune. Såfremt det tages entré til et arrangement, skal der betales lokaleleje.

Øvrige institutioner og erhvervsvirksomheder kan leje lokaler efter følgende takster.
Det er til en hver tid op til administrationen i Huset No7 at afgøre, hvorvidt en forespørgsel på leje/lån af lokaler kan lade sig gøre og om forespørgslen falder inden for Husets formål (jf. pkt.1), og dermed kan stilles gratis til rådighed.

LOKALELEJE

Mødelokale Familieværket
200 kr. pr. time pr. lokale, 600 kr. for en halv dag (op til 4 timer), 1000 kr. for en hel dag (op til 10 timer). Helt døgn 2000 kr. Afregning sker pr. påbegyndt time. (Udlejes med særlige betingelser)

Mødelokale Biologi, Fysik og Kemi, Regning, Geografi og Gymnastik
150 kr. pr. time pr. lokale, 450 kr. for en halv dag (op til 4 timer), 750 kr. for en hel dag (op til 10 timer). Helt døgn 1350 kr. Afregning sker pr. påbegyndt time.

Lille salen
550 kr. pr. time, 1560 kr. for en halv dag (op til 4 timer), 2750 kr. for en hel dag (op til 10 timer). Helt døgn 4550 kr. Afregning sker pr. påbegyndt time.

Aula
800 kr. pr. time, 2400 kr. for en halv dag (op til 4 timer), 4000 kr. for en hel dag (op til 10 timer). Helt døgn 7200 kr. Afregning sker pr. påbegyndt time.

Husgerning:
650 kr. pr. døgn.
Der er service til 50 pers. Service ud over 50 pers. kan lejes.
Inventarliste findes på vores hjemmeside www.husetno7.dk
Såfremt der medbringes forplejning ved lån af salene, SKAL køkkenet lejes.
Når køkkenet lejes, skal kaffe & the trækkes på køkkenets kaffemaskine og afregnes pr. hele kande. Pris pr. kande 35 kr.

AFLYSNING

Mødelokaler:
Aflysning skal ske senest dagen før i kontorets åbningstid ellers kræves der fuld betaling.

Hvis du vederlagsfrit har booket et lokale og ikke skal bruge det alligevel, er du/I forpligtet til at afmelde bookingen.
Glemmes dette gentagne gange, kan det medføre udelukkelse fra fremtidige bookinger af lokaler.

Salene:
Aflysning senest 14 dage før.
Ved manglende eller for sen aflysning opkræves fuld betaling.

Huset No7’s lokaler kan ikke benyttes som selskabslokaler til private fester.

Personen der booker skal være fyldt 18 år og er personlig ansvarlig for enhver skade der under benyttelsen forvoldes på lokaler og inventar.

BRANDGENNEMGANG

NÃ¥r et arrangement er over 150 personer, skal der foretages en brandgennemgang med personalet.
Gennemgangen skal aftales i god tid inden arrangementets afholdelse og indenfor kontorets åbningstid.

Gennemgangen skal være med en person der er fyldt 18 år, kan tale og forstå dansk og er til stede ved arrangementets afholdelse. Nøgle til lokalet bliver ikke udleveret, såfremt der ikke har været en brandgennemgang.

CHIP

Hvis du har brug for adgang til Legerum og/eller Kreativt Værksted udenfor normal åbningstid, kan du købe en chip til 200 kr.

Chippen kan du købe indenfor kontorets åbningstid:
Mandag – torsdag kl. 10 – 14.

SÆSONBOOKINGER

Reservering af sæsonbookinger kan ske 1 år frem.
Fordeling af Husets No7´s lokaler foretages af administrationen i samarbejde med husets leder i hht. husets reglement.
Huset No7 forbeholder sig ret til at aflyse enkeltdage i sæsonaftaler. For at undgå evt. aflysning kan flytning til et andet lokale forekomme.
I forbindelse med reservering af lokaler for en samlet sæson kan en forening m.v. normalt ikke få stillet lokaler til rådighed mere end 1 dag om ugen til samme aktivitet.

TEKNIK OG PEDEL

Hvis standardopstilling af borde og stole i mødelokalerne ikke ønskes, skal brugerne selv sørge for opstilling/flytning af borde og stole, ligesom opstillingen skal bringes tilbage til standardopstillingen efter arrangementet.
Personalets anvisninger om anbringelse af borde og stole skal følges.
Brugerne sørger selv for almindelig oprydning.
Der er mulighed for tilkøb af hjælp til op- og nedtagning.
Hvis lokalet ikke forlades som det modtages, kan der komme regning på oprydning.

Der er mulighed for at bruge Huset No7’s lyd- og lysudstyr samt av-udstyr.
Se priser på www.husetno7.dk.
Bestilling af av-udstyr er bindende, uanset om det benyttes det eller ej.
I er selv ansvarlige for at kontakte kontoret (i åbningstiden), om hjælp til anvendelse af udstyret, inden Jeres arrangement.
Der er INGEN teknisk assistance udenfor kontorets åbningstid.

Huset No7 hæfter ikke for lejers eget udstyr.

CAFEEN/FORPLEJNING

Mødeforplejning skal købes gennem Huset No7`s cafe. Forplejning SKAL bestilles min. 14 dage før.
SÃ¥fremt Cafeen ikke kan honorere forplejning, er det muligt selv at medbringe forplejning til lokalerne.
Medbringes der forplejning til salene, så skal udlejnings-køkkenet (Husgerning) lejes.

HUSK altid at rydde op efter jer.

Vær opmærksom på, at urørt forplejning fjernes 45 min. efter aftalt serveringstidspunkt.

Forplejning i forbindelse med lokalebooking sker gennem bookingafdelingen
på no7book@herning.dk

Det er ikke tilladt at medbringe drikkevarer.
Drikkevarer SKAL købes gennem Huset No7.
Der henstilles til, at kaffe trækkes i automaten på mødegangen (2.sal) udenfor Cafeens åbningstid.
Der må IKKE brygges kaffe i lokalerne.
Drikkevarer SKAL bestilles min. 14 dage forud for arrangementet. I modsat fald kan Huset No7 ikke garantere for udbuddet af drikkevarer.

Afbestillingspolitik ved forplejning af mad:
2 arbejdsdage før ved bestillinger op til 10 personer
7 arbejdsdage før ved bestillinger over 10 personer

Såfremt afbestillingsbetingelserne ikke overholdes, skal der betales 25 % af beløbet.

Afbestilles der på dagen betales hele beløbet.

ØVRIGE

Det påhviler låner at sikre, at alle døre til de lånte lokaler er aflåst efter brug.

Overnatning er ikke tilladt.

Rygning i Huset No7 er strengt forbudt.

Ved åbne arrangementer påhviler det arrangøren at sende tekst om arrangementet eller lign. til kontoret, således at arrangementet kan tilføjes arrangementsoversigten på Huset No7`s hjemmeside.