Aktører

Advokatvagten - Gratis retshjælp

Advokatvagten er et tilbud om gratis rådgivning af en advokat eller en advokatfuldmægtig.

Advokatvagten er i huset hver torsdag i LIGE UGER
fra 16.30 – 17.30 i lokale 2.01 (Biblioteket) og 2.02 (Fysik og Kemi).

Undtaget i 2024: 25/7 (sommerferie), 17/10 (efterårsferie) og 26/12 (juleferie).

OBS. Du kan ikke ringe eller skrive til gratis retshjælp, du skal møde personlig op.

Læs mere på hjemmsiden

DOF Herning

DOF Herning er en uafhængig aftenskole i rivende udvikling.
Med mere end 50 års traditioner og erfaring i bagagen er vi ikke bange for at gå nye veje og tilbyde emner og undervisningsformer, der lever op til forventningerne hos nye generationer.
Vi har egne, velindrettede lokaler på Bornholmsvej, og benytter i øvrigt faciliteter i bl.a. DGI-huset.

Vi er stolte over at være førende i Herning inden for områder som aktiviteter for forældre og småbørn, bevægelse i vand og seniordans. Vore hold kendetegnes altid af en hyggelig stemning og engagerede undervisere.
Vi ser vore kurser som en integreret del af Hernings kultur- og fritidsliv, og deltager ofte og gerne i fælles events og aktiviteter med andre foreninger.

Vi er altid lydhøre over for forslag og ideer fra nuværende og kommende kursister, så har du et kursusønske, der endnu ikke er med i vores udbud, så kontakt os – måske finder vi mulighed for at oprette det pågældende hold i næste sæson.

Læs mere om os på vores facebook side

Studievalg Danmark

Vi vejleder om videregående uddannelse, erhvervsuddannelse, karriere samt efter- og videreuddannelse. Vores vejledning er gratis, faglig og uvildig og vi har tavshedspligt. Formålet med vores vejledning er, at vejledningssøgende opnår lyst, mod og nysgerrighed til at udforske og håndtere overgange og valg af uddannelse og karriere gennem hele livet.

Læs mere om os på vores hjemmeside

 

Heartwork

Hvad er HeartWork?

Ved samskabelse og tværsektorielt samarbejde ligger der et kæmpe uudnyttet potentiale. Vi gør brug af den enorme gave, der ligger i at lade forskellige grupper mødes og udveksle erfaringer, give omsorg og udelt opmærksomhed.

Med afsæt i social innovation og entreprenørskab har vi siden 2013  haft et samarbejde med et åbent plejehjem. Sammen har vi lært og flyttet os. Vi har knyttet bånd og gjort en gensidig forskel, så både ung og gammel har følt sig værdifuld. Når man er værdifuld, gør man en forskel. En forskel som betyder noget – en forskel vi ønsker at udbrede.

Ved at agere tovholder og vejleder ønsker HeartWork at udbrede kendskabet og metoderne til at benytte sig af det uudnyttede potentiale, der ligger i at lade generationerne danne sammenhold. Vi ønsker at etablere alternative mulighedsrum, hvor disse fællesskaber kan spire og gro, og fungere som græsrodsbevægelse for lærende fællesskaber. Alt med ét eneste mål, nemlig gensidig berigelse og begavelse i lærende fællesskaber på tværs af alder. Vi i HeartWork ønsker at være forandringsagenter.

HeartWork  ønsker at give denne dobbeltsidede gave videre til så mange som muligt!

Vores mission er via samskabelse mellem skole og plejehjem at skabe mulighed og grobund for aktiv deltagelse for ung og gammel.

Vores vision er en rød tråd gennem uddannelsessystemet, ikke tænkt som fag men som kompetence. Med et entreprenant mindset bliver man mulighedsorienteret med en foretagsom tilgang til verden.

 

Læs mere på vores Hjemmeside
Læs mere på vores Facebook side

HEADSPEACE

Har du brug for nogen at tale med – eller kender du én, der har?

Du kan kontakte headspace Herning på telefonnummer  53 73 30 08, sende en mail til herning@headspace.dk

Du må også meget gerne bare kigge forbi! Vores medarbejdere vil tage godt imod dig, og du vil hurtigst muligt komme til at snakke med en eller flere rådgivere.

Vi glæder os til at se dig 🙂

Du kan læse mere på vores hjemmeside

FOF Herning

Læs mere på vores hjemmeside

Mangler din forening på listen, kontakt kontoret.